mandag den 27. april 2020

Tirsdag og torsdag - Hvis der skulle komme et menneske forbi

I skal høre lidt af en roman, som er skrevet af Thomas Korsgaard, der har haft stor succes med sit forfatterskab i en meget ung alder.

Dagens opgave ligger her:
Hvis der skulle komme et menneske forbi
I skal downloade dokumentet for at visningen bliver rigtig - ved ikke lige, hvorfor det er nødvendigt 😏


søndag den 26. april 2020

Perfekt Uperfekt - en opsamling

Tak for jeres mange fine besvarelser og sjove posts.
Først skal vi lige se dem:

Lavet med Padlet

Jeg har skrevet en kort kommentar i jeres dokumenter - posts kommer i det næste opslag.

 Jeg har lavet en evaluering af billedet her til jer:


Teksten her er fra den klumme, I læste, ”Derfor er det uperfekte det nye perfekt”:

Anne-Grethe Bjarup Riis tog allerede i 2006 et langt større skridt end de kendte, der sidste år lagde billeder uden makeup på Instagram, da hun provokerede og inspirerede mange ved at lade sig portrættere nøgen med fedtet hår, ammebryster og kejsersnit-ar og sit nøgne barn på armen under titlen "Ordinary hooker with career spoiler" på Charlottenborgs Forårsudstilling.

Billedet, der henvises til i klummen, er billedet ovenfor.

Anne Grethe Bjarup Riis er en kendt dansk skuespiller, som på egen krop har oplevet, hvor svært det er at være kvinde og mor og gøre karriere samtidig (under optagelserne til Emmas Dilemma, som hun har været med til at lave, ammede hun datteren Yrsa (billedet) i pauserne. 
Desuden har hun erkendt, at man skal kæmpe for ligeløn. 
Derfor teksten ”Career spoiler” (karrierre bremser).
Teksten ”Ordinary Hooker” (almindelig luder) henviser ikke til, at hun er prostitueret. Men hun er mega træt af, at hvinder bliver omtalt som ludere og bitches. Billedet her gik hun direkte hjem og lavede, efter hun efter en lang arbejdsdag ledte efter aftensmad i det lokale supermarked med Yrsa på armen, mens dansk hiphop med gentagelser af strofen ”Din fuckin’ ho” strømmede ud af højtalerne.
Desuden har hun bryster og ar fra kejsersnit til frit udsyn for at vise unge, at det er ok og smukt at se ud, som man gør -  man behøver ikke silicone eller andre kunstige ting.

Som I måske fornemmer er Anne Grethe Bjarup Riis feminist og kæmper for ligestilling.

Hun er også for det meste ret skrap i sine filmroller, her er et par eksempler. I kan selv pr’ve at google hende – hun har været med i meget!



Jeres refleksioner over temaet ”Derfor er det uperfekte det nye perfekt” er generelt meget modne. I er enige om, at det er en god bølge, og at selviscenesættelse godt må komme lidt i baggrunden.

Nu har vi også beskæftiget os med det uperfekte som posts – det er jo den nye trend, og der er mennesker, som tjener kassen på at poste sig selv som uperfekte.

Men tag ikke fejl – det er jo også selviscenesættelse!
Fordelen er, at det sætter fokus på problemstillingen, så det vil være fedt, hvis vi når mellemvaren: At vi bare kan være, som vi er.


søndag den 19. april 2020

Når det uperfekte bliver perfekt

Som udgangspunkt har I timerne mandag, tirsdag, onsdag og torsdag til at lave opgaverne. Vi evaluerer onsdag hvor langt, I er nået.

Når det uperfekte bliver perfekt

Lav et dokument i drev og del det med din lærer. Husk at skrive, hvis I arbejder sammen.








De perfekte piger - evaluering

Kære 10.b
Jeg har læst jeres mange og fine besvarelser om reality og De perfekte piger.

Jeg har skrevet kommentarer til jer i det dokument, I sendte til mig fredag- altså det sidste dokument, I har sendt.

Mange af jer har haft lidt problemer med modellerne, så jeg har lavet en fælles evaluering, som I kan læse her:

Evaluering af De perfekte piger og realitygenren.

onsdag den 15. april 2020

Torsdag og fredag - Reality og De perfekte piger

PARADISE HOTEL er reality-TV


og det er LANDMAND SØGER KÆRLIGHED OGSÅ



De uperfekte og De perfekte piger er også reality-TV.

Her er en gennemgang af genren.
I er nok nødt til at downloade præsentationen til jeres computer.
På næsten alle slides er der en lille lydfil øverst i venstre hjørne. Klik på den - og bliv kloge på genren 😄

Reality - om genren

Når I er blevet kloge på genren, downloader I dette dokument.
Svar som sædvanlig i et dokument på Drev, som I deler med jeres lærer. Husk at skrive, hvis I arbejder sammen med nogen.

Opgaver til De perfekte piger

I har timerne torsdag og fredag til arbejdet.

tirsdag den 14. april 2020

Onsdag den 15/4 - De perfekte piger

Kære 10.b

Tak for jeres Drev-dokumenter i dag.
Jeg har skrevet en lille kommentar og desuden indsat Maria og Lauras svar i jeres dokumenter.


I dag skal I se 1. del af DRs serie "De perfekte piger". 
Serien er i 5 afsnit, og den er udgivet i 2018.


Gå på mitcfu.dk. Log ind med unilogin.
Her ligger afsnittet til jer.

Når I har set afsnittet, skal I svare på følgende: 
Skriv i jeres dokument fra i går.

  • Giv et bud på, hvilken genre programmet er – begrund.
  • Hvem møder vi – karakteriser pigerne (kun efter hvad vi ved fra dette klip)
  • Hvad handler denne programserie om? Formuler i én sætning!

mandag den 13. april 2020

Tirsdag den 14/4 - De uperfekte

I skal se 1. afsnit af et program fra DR3.
Programmet hedder ”De uperfekte”.

Gå på mitcfu.dk. Log ind med unilogin. Der ligger filmen som udlån til jer.

Programmet hedder ”De uperfekte”. Vi møder Kim, Louise og Morten.


Opret et dokument i Drev og del det med jeres lærer.
I skal skrive i det samme dokument tirsdag.

Hvis I arbejder sammen med nogen - så skriv lige hvem :-)

I dag, tirsdag, skal I overveje følgende spørgsmål. I får ikke svar på det hele direkte i programmet, men I må have gang i reflektionerne...
Skriv svarene i dokumentet i Drev.

Hvad er de tre unge menneskers største kvaliteter? – Hvad finder I mest tiltalende ved dem?

På hvilken måde er de uperfekte? De har alle tre en diagnose – men hvilke uperfektheder medfører diagnosen i forhold til at leve i vores samfund?
Er der nogen af dem, som er mere uperfekte end andre? Hvorfor?

Uge 17 - De uperfekte og De perfekte

Tirsdag:
Vi skal se 1. afsnit af "De uperfekte"

Onsdag:
Vi skal se 1. afsnit af "De perfekte piger"

Torsdag og fredag:
Jeres arbejde disse to dage bliver med udgangspunkt i de to programmer.

mandag den 6. april 2020

Tirsdag og onsdag 7/4 og 8/4

Kære 10.b

Dette er et LAAANGT opslag - men læs det hele, inden I går i gang - det kan spare jer for lidt arbejde!


En padlet er en opslagstavle.

Jeg har oprettet 3 padlets i Skoletube - vi skal sammen lave 3 padlets/opslagstavler.

Jeres opgave er:

I skal finde 3 billeder hver. 
De skal illustrere henholdsvis 

  • Det perfekte
  • Det uperfekte
  • Når det perfekte bliver uperfekt - eller når det uperfekte bliver perfekt

Til hvert billede skal I skrive en kort billedtekst.

De 3 padlets skal gerne sætte vores tanker om uperfekthed/uperfekthed i gang - som en slags fælles brainstorming.

Når I skal finde billeder, så prøv først at sætte jer ned med computeren eller et stykke papir foran jer og  lav jeres egen brainstorm. Hvad er perfekt? Det kan være alt mellem himmel og jord. Både materielle ting, en måde man opfører sig på, drømme, oplevelser...

Når I har fundet billederne, skal de sættes ind på vores padlets.

Gør sådan her:

Følg link her:

Link til padlet: Det perfekte

Link til padlet: Det uperfekte

Link til padlet: Når det perfekte bliver uperfekt - eller når det uperfekte bliver perfekt

Log på med dit unilogin

Nu er du inde på vores padlet.

Dobbeltklik på padletten.
Nu kommer sådan en boks frem:



Tryk på ikonet nederst til venstre (pil med streg under).
Upload dit billede.
Skriv en kort tekst til dit billede.

Du kan lukke padletten - dit opslag er gemt.

I skal alle uploade et billede til alle 3 padlets.
Hvis I vil arbejde sammen, skal I finde så mange billeder til hver padlet, som I er i gruppen.
I har timerne tirsdag og onsdag til opgaven.
Hvis I arbejder sammen med nogen fra 10.a, skal billederne lægges på både deres padlets og vores padlets.

Jeg inviterer jer til møde i TEAMs tirsdag fra 11.00 - 12.00. Det betyder ikke, at I skal være der - men hvis I vil spørge om noget i forhold til opgaven eller padletten, sidder jeg der :-).

lørdag den 4. april 2020

Mandag den 6/3 - Prøve i læsning og sprogbrug

I dag skal I lave en prøve i læsning og sprogbrug.
I må bruge ordbogen.com og ordnet.dk som hjælpemidler.
I har 60 minutter til prøven.

Der er et link til prøven her:
Læsning og sprogbrug
Jeg har også sendt linket til jer.

Hvis det ikke virker, så og på Clio.me med unilogin. Der skulle prøven ligge og vente på jer :-)

Hvis ikke linket virker, så giv mig lige besked!

God fornøjelse, kh Lone

onsdag den 1. april 2020

Fredag den 3/4 - Klassemøde

Kære 10b

I dag vil jeg gerne have, vi prøver at holde klassemøde over Teams.

Derfor skal I ikke lave prøven i læsning og sprogbrug!

Jeg vil gerne evaluere de første uger med jer.
Jeg/vi har prøvet at lave lidt forskelligt, udfordre jer, lave lidt nemme løsninger ind i mellem - alt sammen, så det vi laver kan indgå i pensum og være lidt seriøst.

Men.... Det er svært at vide, hvordan det virker på jer. Så når vi skal snakke sammen på fredag, vil jeg gerne høre, hvordan I har det selvfølgelig - men også og måske især, hvordan I har det med danskundervisningen. Jeg er meget åben for kritik - positiv eller negativ - og forslag til, hvordan man kan gøre undervisningen bedre.
Det kan også være, I har for lidt - eller for meget...

Så tænk over det og så ses vi i Teams på fredag kl. 11.30 :-)

PS. Der kan kun være 20 på Teams ad gangen. Så skulle nogen af jer være sammen (ikke hver for sig, men sammensammen) eller hvis I kan finde ud af at dele en skærm via mobilen eller noget, så må I gerne det. (Jeg ved jo heller ikke, om alle kommer til time, men vi må se...)

PPS. Jeg debuterer på Teams, så måske får I brug for at bære over med mig.

Vi ses,
Kærlig hilsen Lone

Torsdag den 2/4

I skal læse novellen Den ledeste burner af Bjarne Dalsgaard Svendsen.

Den handler om Matthias, som laver grafitti. Matthias er en god dreng, men kommer i en temmelig uheldig situation.
Mens novellen foregår, sidder han på politistationen og fortæller sin historie.

Novellen handler om skyld og tilgivelse.

Opgave, når I har læst (opgaven er individuel):

Novellen slutter med en telefonsamtale.
Fortsæt samtalen mellem Matthias og Lea.
I skal skrive i replikker - husk tegnsætning.
I skal skrive 1/2 - 1 side (i replikker).
Det skal IKKE være en lang skriftlig aflevering!!!

Skriv i Drev og del det med mig.

Svendsen, Bjarne Dalsgaard, Den ledeste burner, 2006